Har du også bemærket det? Et forstyrrende ikon har gjort et ærgerligt indtog på dit ellers ryddelige Skrivebord i Windows.
Det underlige ikon med teksten "Få mere at vide om dette billede" ligger oppe til højre og opfordrer dig til at indhente yderligere information om det foto, som bruges som Skrivebords-baggrund – næppe din førsteprioritet i en travl hverdag.
Måske har du endda selv forsøgt at fjerne ikonet fra Skrivebordet, men har måttet sande, at ikonet vender tilbage efter hver eneste genstart af computeren.
Før du giver helt op, skal du dog vide, at der findes dog op til flere metoder til at fjerne ikonet permanent.
Dem fortæller vi om i denne artikel
Hvad er ikonet "Få mere at vide om dette billede"?
Ikonet "Få mere at vide om dette billede" er en del af Windows-værktøjet Windows Spotlys.
Når du vælger skrivebordsbaggrund i Windows 11, har du tre muligheder: Du kan vælge en ensartet baggrundsfarve, dine egne fotos eller et slideshow bestående af Microsofts fotos.
Sidstnævnte mulighed kaldes Windows Spotlys.
Vælger du Windows Spotlys, må du som udgangspunkt samtidig finde dig ikonet "Få mere at vide om dette billede", som ligger oppe til højre på Skrivebordet.
Klikker du på ikonet, bliver du sendt til en hjemmeside med fotos, som naturligvis åbner i Microsofts egen browser Edge.
På den måde funger ikonet primært som en slags reklame for Edge og søgemaskinen Bing – en reklame på DIN pc, som du i hvert fald ikke har bedt om.
Sådan fjerner du ikonet "Få mere af vide om dette billede"
Der findes heldigvis flere effektive metoder til at fjerne ikonet, men det kan ikke gøres som normalt. Andre skrivebordsikoner kan du fjerne ved at højreklkke på dem og vælge Slet, men den metode fungerer ikke med Spotlys-ikonet, som Microsoft sørger for vil dukke op igen efter næste genstart.
Du kan fjerne ikonet ved at højreklikke på Skrivebordet og vælge "Vis" samt fjerne markeringen ved "Vis ikoner på Skrivebordet". Det går imidlertid samtidig ud over alle andre ikoner på Skrivebordet, så det er næppe en holdbar løsning, hvis du ellers bruger ikonern og genveje aktivt.
Der findes i stedet tre effektive metoder til at fjerne det genstridige ikon, og dem gennemgår vi her.
Metode 1: Brug dine egne billeder i stedet for Spotlys
Den enkleste metode til at komme ikonet til liv er naturligvis at fjerne Spotlys-billederne fra Skrivebordet.
Det gør du således:
- Højreklik på Skrivebordet og vælg Personlige Indstillinger.
- Vælg nu Baggrund.
- Ved Tilpas din Baggrund vælger du nu Billeder eller Dækkende farve for at slippe for ikonet.
Metode 2: Bruger programmet ExplorerPatcher
Hvis du er glad for Spotlys-billederne, må du i stedet ty til en af de andre metoder.
Den enkleste er at benytte programmet ExplorerPatcher, som du kan hente her på vores hjemmeside.
I ExplorerPatcher gør du således:
- Vælg menuen Windows Spotlight.
- Sæt nu markering ved Hide the "Learn about this picture"-icon.
Metode 3: Fjern ikonet i registreringsdatabasen
Hvis du foretrækker at løse problemet uden at installere et program på din pc, kan det klares i registreringsdatabasen, som er Windows fortegnelse over indstillinger.
Metoden er til gengæld lidt kringlet. Gør som følger:
- Venstreklik på startknappen, og vælg Kør.
- Skriv **Regedit og tast Enter.
- Find frem til HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Explorer\HideDesktopIcons\NewStartPanel.
- Højreklik nu, og vælg Ny fulgt af DWORD-værdi (32-bit).
- Kald værdien {2cc5ca98-6485-489a-920e-b3e88a6ccce3} og tast Enter.
- Dobbeltklik på værdien, og sæt data til 1. Klik på OK.
Dermed burde det generende ikon været smidt eftertrykkeligt på porten, men du stadig kan nyde synet af de flotte billeder på Skrivebordet.