Sådan beskytter du dit privatliv i Windows

Hver gang du bruger din pc, sender den en lind strøm af informationer om dine aktiviteter til Microsoft. Her viser vi, hvordan du sætter en stopper for det i både Windows 10 og 11.

Microsoft har i årevis suget data fra os brugere, når vi bruger Windows. Det sker ved konstant at overvåge vores aktiviteter på skærmen og registrere, hvordan vi bruger pc’en. Argumentet for den omfattende dataindsamling er, at Microsoft kan forbedre styresystemet og skræddersy det bedre til os baseret på vores adfærd. Det er dog langtfra alle, der har lyst til at dele deres aktiviteter (hvor uskyldige de end er) med andre, og Microsoft har da også gennem tiden fået en del kritik for at følge for meget med i brugernes privatliv.

Derfor har det amerikanske firma nu gjort det muligt at begrænse, hvad du deler. Det gøres ved at justere indstillingerne i Windows, og det hjælper vi dig med i denne guide.

Fem indstillinger gør en forskel

Microsoft gør nemlig ikke selv meget for at fortælle, hvordan du beskytter dit privatliv, når du bruger pc’en. Men når du kender metoden, er det heldigvis relativt let at stoppe strømmen af oplysninger, der bliver registreret og videregivet.

Med indstillingerne i Windows kan du fx forhindre, at Microsoft ved, hvilke apps og programmer du bruger, hvilken musik og hvilke videoer du afspiller, hvor din pc befinder sig, og hvilke hjemmesider du besøger. Desuden har flere programmer som udgangspunkt også adgang til pc’ens mikrofon og webkamera, men det kan du heldigvis også vælge fra. Det hele kræver bare, at du ved, hvad du skal gøre. I den følgende guide viser vi dig trin for trin, hvordan du med fem vigtige indstillinger undgår, at Microsoft følger med i, hvad du bruger computeren til. Du finder de omtalte privatlivsindstillinger i både Windows 10 og 11.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.