Lav markeringer på dine billeder

Hvis du gerne vil fremhæve en detalje på dine fotografier, kan du selv markere dem i Windows. Det er helt enkelt med det indbyggede tegneprogram Paint.

Når du deler dine billeder med andre, kan der indimellem være detaljer på billedet, som du gerne vil have, at modtagerne særligt lægger mærke til. Detaljer, der ikke står lysende klart, fordi der er mange andre motiver på samme fotografi.

Ved at markere et område, så du påpeger de vigtige detaljer, kan du selv dirigere modtagernes opmærksomhed mod de dele af billedet, som du mener er vigtige. Din markering kan fx være i form af en tydelig rød cirkel eller en kraftig pil, og begge dele kan du nemt kan lave i Windows’ indbyggede tegneprogram Paint. Det kræver blot, at du åbner billedet i Paint, vælger det rette pensel-værktøj og så ellers tegner med fri hånd ovenpå fotografiet.

Til sidst skal du gemme den nye version af billedet på computerens harddisk, så du ikke ændrer originalen. Nu kan du dele det markerede billede med venner og familie via fx email, en chattjeneste eller på et socialt netværk.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.