Savner du også muligheden for at tilpasse Windows 11 til dine behov? Stifinder, proceslinje og startmenu ser ud, som Microsoft nu engang har besluttet det – og i modsætning til Windows 10 er det ting, du ikke kan ændre på i Windows 11’s indstillinger. Heldigvis findes der gode kræfter, som kan lave værktøjer til de af os, der gerne vil indstille Windows 11 lidt mere nuanceret.
Det gælder fx folkene bag Windows 11 Fixer, som er et gratis program, der kan ændre i de indstillinger, der eller er svære at pille ved. I denne artikel udpeger vi syv ændringer, som gør en markant forskel i Windows 11. Programmet rummer mange flere muligheder, som du eventuelt selv kan eksperimentere videre med, når du har lært det at kende.