Aktiver vinduer uden at klikke på dem

Jeg har ikke nemt ved at klikke med musen, når jeg skal åbne noget på pc’en. Derfor vil jeg gerne klikke så lidt som muligt. Jeg mener at huske, at der findes et program, som kan aktivere vinduer blot ved at musen bevæge sig hen over dem. Kan I hjælpe med at finde det?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Du behøver ikke et program. Du kan i stedet bruge en indstilling i Windows, der giver lige præcis den funktion, du efterspørger. Indstillingen findes i Kontrolpanel i både Windows 10 og 11. Du finder den således:

1

Begynd med at klikke på startknappen i Windows 1.

2

I søgefeltet skriver du kontrolpanel 2. Klik på resultatet Kontrolpanel 3.

3

I Kontrolpanel klikker du på Øget tilgængelighed 4.

4

Klik derefter på punktet Skift, hvordan musen virker 5.

5

Sæt et flueben ved Aktivér et vindue ved at holde musemarkøren over det 6.

6

Klik på Anvend 7 og OK 8. Nu aktiverer du vinduer ved blot at føre musen hen over dem.