Tryk først “kopier” og så “sæt ind”

På din Windows-pc kan du nemt kopiere og indsætte tekst og billeder, hvor du ønsker det, og med den udvidede udklipsholder får du det komplette overblik. Helt enkelt!

Kun få funktioner i Windows har været en del af styresystemet så længe, som det er tilfældet med udklipsholderen og muligheden for at kopiere fx tekst ét sted og sætte det ind et andet sted. Den nuværende version af udklipsholderen har været stort set uforandret siden Windows 95, hvor det også blev muligt at kopiere og indsætte filer i Stifinder med samme genvejstaster, som når man kopierer tekst og andre elementer fra dokumenter.

I tidligere udgaver af Windows foregik filkopiering med tasterne F7 og F8 i det, der kaldtes Filhåndtering. Kopifunktionen i Windows er så grundlæggende og uundværlig, at når tastaturgenvejene Ctrl + C og Ctrl + V først sidder i fingrene, opstår der konstant situationer på pc’en, hvor man har behov for at bruge dem. Først med Windows 10 og 11 er der sket en videreudvikling af den gode gamle udklipsholder, så der i dag er tilføjet endnu en tastaturgenvej: Med Windows- tast + V åbnes den udvidede udklipsholder, hvor det er muligt at se alle de mange elementer, man har kopieret siden sidste genstart af pc’en.

Med den nye funktion kan du frit vælge det element, som du ønsker at sætte ind et nyt sted.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.