Tag kontrol over Windows-opdateringerne

Windows 10 har ofte været udskældt for, at styresystemet er meget egenrådigt – især med at installere opdateringer. Med de seneste udgaver af Windows 10 har du heldigvis fået medbestemmelsen tilbage.

Da Windows 10 erstattede Windows 7 i 2015, var mange af de velkendte Windows-funktioner radikalt forandret – og dét i en grad, at mange brugere af det nye styresystem var utilfredse og ønskede sig Windows 7’s adfærd tilbage.

Dette gjaldt i særlig grad de nye Windows Update-funktioner, hvor enhver form for medbestemmelse var barberet væk af Microsoft, som står bag Windows. Man risikerede nu en hård genstart af pc’en, mens man sad med vigtigt arbejde – helt uden varsel – fordi computeren af sig selv var begyndt at hente opdateringer til Windows 10.

Så galt er det heldigvis ikke længere. I vores Spørg os Forum er læserne delt i to grupper, når det handler om opdateringer til Windows 10: På den ene side er der dem, som synes, at opdateringsfunktionen stadig er for egenrådig. De ønsker mere kontrol over, hvornår opdateringer skal installeres på pc’en.

I den gruppe af læsere er der også dem, der er bekymrede for at installere nye opdateringer for hurtigt, da de hellere vil have, at eventuelle fejl i opdateringerne rettes, inden de selv får dem ind på pc’en. I den modsatte grøft er der så læserne, som helst vil have især de store funktionsopdateringer så hurtigt som muligt.

De vil gerne være blandt de første til at afprøve alle de nye, spændende funktioner i de nyeste Windows-udgaver og samtidig hurtigst muligt få rettet fejl og mangler. Begge dele er heldigvis muligt. Med de nyeste, store opdateringer til Windows 10 er der nemlig kommet masser af nye funktioner til Windows Update.

Nu kan du sætte opdateringerne på pause, til du selv har lyst til at installere dem – eller omvendt sætte skub i opdateringerne, så du får dem hurtigst muligt. Det er endda muligt at hente opdateringer til Office-pakken og holde driverne til alt udstyret opdaterede automatisk.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.