Smiley, emoji, humørikon. Det gule ansigt, , som vi kender som en smiley, har efterhånden gennemgået en enorm udvikling og har i den tid haft flere forskellige navne.
I takt med at smartphones er blevet mere og mere udbredte, er de indbyggede smileyer nemlig blevet ekstremt populære at bruge i skrift på internettet og i sms-beskeder. Der er sågar lavet film om smileyerne for et par år siden, hvor de går under det mere moderne navn “emoji” i filmen “The Emoji Movie”.
De sjove ikoner er dog ikke udelukkende forbeholdt mobiltelefoner. Du kan nemlig med en uhørt simpel tastaturgenvej i Windows åbne et stort bibliotek af de gule ansigter og deres slægtninge i alle mulige afskygninger og indsætte dem, hvor som helst du er ved at skrive noget på pc’en.
Ved blot at trykke på Windows- tasten og punktum kan du således fx gøre dine mails eller dine invitationer mere illustrative med hyggelige ikoner . Funktionen fungerer overalt i Windows og er allerede indbygget i styresystemet. Microsoft har dog ikke selv gjort meget for at fortælle om funktionen, men når man først er begyndt at bruge den, er den svær at undvære . Her viser vi dig, hvordan du finder frem til den sjove lille funktion i Windows og bruger den.