Sådan skifter du ikonerne på din pc
Ikoner

Med få klik kan du give din computer et nyt udseende. 

© Shutterstock

Sådan skifter du ikonerne på din pc

Er du træt af ikonerne til dine mapper og programmer? I Windows er det nemt at ændre ikonerne, så de får et helt nyt udseende og udtryk.

12. marts 2021 af Niklas Ernst

En tur igennem Windows Stifinder kan godt føles som lidt af en ørkenvandring. Nærmest uendelige rækker af mapper og filer, der ligner hinanden på en prik og som er umulige at skelne fra hinanden, var det ikke for deres navne.

Det kan du heldigvis gøre noget ved. Det er nemlig ikke særlig svært at ændre, hvordan mapper, filer og programgenveje tager sig ud.

Her viser vi, hvordan du skifter ikoner:

  1. Først skal du højreklikke på fx den mappe, du vil ændre, og klikke på Egenskaber.
  2. Klik nu på fanen Tilpas og derefter på Skift ikon.
  3. Du får nu en oversigt med ikoner, du kan vælge imellem.
  4. Vælg nu et ikon og klik så på OK. Så ændres ikonet. 

> Læs også: Sådan skifter du størrelsen på Skrivebordets ikoner 

Sådan laver du dine egne ikoner

I fremgangsmåden herover kan du vælge mellem de ikoner, der allerede findes i Windows. Vil du i stedet lave dine egne ikoner, og fx bruge dine fotografier eller lignende, så er processen lidt anderledes.

Du kan nemlig ikke bare uden videre bruge dine billeder til ikoner. De skal først konverteres til et format, det kan bruges. Til det skal du bruge et særligt program.

I artiklen 'Lav dine helt egne ikoner i Windows' i det nye nummer af Komputer for alle 5/21 viser vi dig, hvordan du bruger programmet Quick Any2Ico til at formatere og konvertere dine billeder, så du kan bruge dem som ikoner i Windows. 

> Du kan læse artiklen i Fordelszonen her

Skift ikoner i Windows 10
Guide

I det nye nummer af Komputer for alle kan du læse, hvordan du laver dine egne billeder til nye ikoner. 

© Komputer for alle

Bladet udkommer 11. marts 2021, hvor du kan købe bladet i din bladbutik eller tegne abonnement og læse artiklen med vores Wype-app.

> Lige nu kan du få 1 nummer af Komputer for alle samt adgang til over 300 programmer, 400 videokurser og meget andet digitalt indhold for kun 29 kr. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...