Hvordan stoppe opdatering af Windows 10?

Nu kan du nemmere slippe for, at Windows går igang med at installere nye opdateringer i utide.

© Shutterstock

Sådan sætter du opdateringer på pause i Windows 10

Windows har igennem adskillige år haft en uvane med at skulle installere opdateringer på de værste tidspunkter – dét kan du sætte en stopper for nu!

5. september 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Du er godt igang med at arbejde på din computer. Pludselig sætter Windows gang i et større opdaterings-cirkus med utallige genstarter, og hvor du ikke må slukke computeren. 

Det er velkendt scenarium for mange pc-brugere, og selvom styresystemet er bedre til at finde ud af, hvornår en installation vil genere dig mindst muligt, så er systemet ikke ufejlbarligt.

Heldigvis kan du selv styre, hvornår din pc skal opdatere Windows, så du ikke bliver forstyrret midt i noget, som er vigtigt. 

Tag kontrol over opdateringer i Windows 10

Du bør med andre ord sætte 10 minutter af til at få styr på de Windows-indstillinger, som har med Windows Update at gøre – opdateringsmodulet i Windows. 

Her kan du nemlig vælge i hvilket tidsrum på dagen, Windows ikke skal gennemføre en installation.

Du kan også udskyde, at opdateringer bliver installeret i en begrænset tidsperiode, hvis du ved, at du ikke har tid til at klare opdateringer i den kommende tid.

Sådan undgår du utidige opdateringer i Windows 10

Først og fremmest skal du finde vej til Windows Update, hvilket du klarer ved at åbne startmenuen og klikke på tandhjulet, som åbner Indstillinger. 

Hér klikker du på det sidste punkt, Opdatering og sikkerhed.

Du har nu Windows Update åben, og under aktive timer kan du se, i hvilket tidsrum Windows vil afholde sig fra at installere opdateringer. 

Tidsrummet kan du ændre ved at klikke på Rediger aktive timer, hvorefter du kan få Windows til automatisk at indstille tidsrum ud fra dine brugsmønstre eller gøre det manuelt.

Vend tilbage til Windows Update ved at klikke på pilen øverst til venstre. Klik derefter på Avancerede indstillinger og her kan du vælge at udskyde sikkerhedsopdateringer og de store funktionsopdateringer – begge dele gør du nederst i vinduet under Vælg, hvornår opdateringer skal installeres

Den øverste boks udsætter de store funktionsopdateringer, mens den nederste boks udsætter sikkerhedsopdateringer. 

Læs flere tips til Windows 10 her

Få adgang til hemmelige funktioner i Windows

I det nye nummer af Komputer for alle 14/2019 viser vi dig, hvordan du kan melde dig som testperson og få adgang til de nyeste funktioner før alle andre.

Når du er tilmeldt Windows Insider Program får du altså nye funktioner og features hurtigere, end hvis du kører Windows 10 på vanlig facon. 

Du kan læse guiden til at komme i gang med Windows Insider Program i magasinet, eller du kan hente artiklen med det samme i Fordelszonen lige her, hvis du abonnerer på bladet. 

Måske er du interesseret i ...