Udklipsholder Windows 10

Når du kopierer tekst eller andet i Windows 10, bliver det liggende i Udklipsholderen til du fjerner det. Vi viser dig hvordan. 

Sådan rydder du Udklipsholderen i Windows 10

Hvis du deler pc med andre i husstanden, vil de ved et uheld kunne sætte billeder og tekst ind, som du har kopieret. Se her, hvordan du rydder Udklipsholderen, når du er færdig med at bruge pc'en.

Enhver pc-ejer kender funktionen CTRL + C og CTRL + V, der er genveje til at kopiere fx tekst og billeder og sætte dem ind igen et andet sted.

Selvom funktionen er smart - og nærmest uundværlig på en pc - kan den også være kompromitterende for dit privatliv, hvis du deler pc med andre i husstanden.

Det seneste du har kopieret og sat ind bliver nemlig bevaret i den såkaldte Udklipsholder i Windows, og slettes først, når du genstarter eller slukker pc'en.

Hvis andre i familien bruger pc'en i mellemtiden og vil sætte data ind med CTRL + V, kn de ved et uheld sætte dine data ind - og det er fx ikke smart, hvis du har kopieret oplysninger om et andet familiemedlems fødselsdagsgave.

Slette-funktion kom ubemærket ind

Som med mange andre funktioner i Windows, fik vi også i ubemærkethed en ny funktion til at rydde Udklipsholderen for data. Det skete med den anden store opdatering i 2018.

Med denne funktion, som du finder i Windows 10's indstillinger, kan du altså rydde data i Udklipsholderen uden at du behøver genstarte pc'en - eller installere et tredjepartsprogram til formålet. 

> Læs alt om Windows 10 her

Sådan rydder du Udklipsholderen i Windows 10 

Det er ganske let at sørge for at Udklipsholderen er helt ryddet for data, når du er færdig med at bruge pc'en.  Og det er en god idé at gøre dette, når du forlader pc'en. 

Følg blot trinene herunder:

Udklipsholderen i Windows 10
Trin 1:

Højreklik på startknappen i Windows og vælg System.

Udklipsholderen i Windows 10
Trin 2:

Klik på Udklipsholder i menuen i venstre side. I bunden af højre side skal du klikke på Ryd for at fjerne alle data fra Udklipsholder. 

Måske er du interesseret i ...