Automatisk oprydning i Windows

Har du styr lagerpladsen på din pc? Windows kan faktisk rydde op for dig helt automatisk.

© Shutterstock

Sådan får du Windows til automatisk at rydde op

De færreste rydder op i mapperne Overførsler og Papirkurv, hvor filer har det med at hobe sig op og optage adskillige gigabytes på din harddisk.

6. august 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Pladsmangel på computeren er et frygteligt irriterende problem. 

Det kan gøre din computer langsom. Du må begrænse, hvad du gemmer, og du er tvunget ud i en oprydning. 

For de fleste pc-brugere er der gigabytes at finde ved at rydde mapperne Papirkurv og Overførsler.

Disse mapper rummer såkaldte midlertidige, som du langt henad vejen ikke behøver gemme på – hvis du da ellers husker at flytte filer, du vil gemme, fra Overførsler-mappen, når du downloader noget fra en hjemmeside.

Du behøver du ikke selv rydde op i disse mapper, for siden efterårsopdateringen i 2018 er Windows 10 blevet udstyret med funktionen Lagerassistent, som er i stand til automatisk at fjerne filerne i disse to mapper.

Sådan bruger du Lagerassistent

Hvis du vil have automatisk oprydning i de to mapper, skal du gøre følgende: 

Vælg Indstillinger ved at åbne startmenuen og klikke på tandhjulet i menuen. Under Indstillinger klikker du på det første punkt, System og efterfølgende på Lager i menuen til venstre.

Øverst i vinduet sørger du for, at skyderen står på Slået til, som betyder, at Lagerassistent er aktiv. Derefter klikker du på Konfigurer Lagerassistent, eller kør den nu

I dette vinde kan du ændre på indstillingerne for Lagerassistent. Her ruller du ned og sætter flueben ud for Slet midlertidige filer, som mine apps ikke bruger. Vælg derefter de to vinduer herunder, hvor mange dage en fil skal ligge uberørt i henholdsvis Papirkurv og Overførsler, før den bliver slettet. 

Når du har valgt dette, lukker du blot vinduet, og fremover vil Windows altså selv sørge for at rydde filerne i de to mapper og sikre, at færre gigabytes bliver optaget af midlertidige filer. 

Fjern det overflødige bras fra din pc

I magasinet Komputer for alle nummer 12/2019 guider vi dig gennem en grundig oprydningsproces, så du kan fjerne overflødige programmer fra din pc. Det kan fx være programmer, som Microsoft eller producenten har forinstalleret på din pc. 

Oprydningen foregår gennem programmet Geek Uninstaller, som vi har lagt klar til dig i Fordelszonen. 

> Hent programmet og guiden i Fordelszonen her (kun for abonnenter)

Måske er du interesseret i ...