Tablettilstand er en Windows-funktion, som giver en smart brugerflade til dig, som har en pc med berøringsfølsom skærm.
Du får blandt andet større ikoner, som er lettere at styre med fingrene, et virtuelt tastatur og alle apps åbner automatisk i fuldskærmsvisning.
Det er meningen, at tabletstilstanden aktiveres automatisk, når du fx tager din tablet pc ud af en dockingstation eller lign. Men du kan med fordel læse med her, så du har styr på indstillingerne.
Tablettilstand kan give anledning til irritation
I denne artikel giver vi dig tips til at komme igang med tablettilstand i Windows. Også hvis du har en helt almindelig computer uden berøringsfølsom skærm, bør du læse med.
Tablettilstand kan nemlig godt være lidt af et irritationsmoment, hvis man ikke har brug for funktionen.
Men det er der råd for. Du kan nemlig deaktivere funktionen fuldstændig. Det forklarer vi længere nede i artiklen.
Sådan slår du tablettilstand i Windows til
Du slår hurtigt tablettilstand til i Window 10 med denne genvej:
- Klik på ikonet for Handlingscenter yderst til højre på Proceslinjen.
- Klik på flisen Tablettilstand
På lignende vis slår du tilstanden fra igen. Du kan naturligvis også altid tilgå indstillinger for tablettilstand under indstillinger i Windows.
Når du har skiftet til tablettilstand, ser din skærm sådan ud:

Når du slår tablettilstand til i Windows, får du en brugerflade, som er lettere at navigere i, når du arbejder ved en berøringsfølsom skærm med større ikoner mv.
Skift til det virtuelle tastatur
I tablettilstand bruger du typisk et virtuelt tastatur på skærmen, hvis ikke du har et fysisk tastatur tilknyttet.
Det kan du skifte ved at trykke på ikonet Touchtastatur på Proceslinjen.

På proceslinjen kan du aktivere og deaktivere touchtastatur, når du anvender Windows i tablettilstand.
Sådan fjerner du Proceslinjen i tablettilstand
Når din pc er i tablettilstand, har du typisk ikke brug for Proceslinjen. Derfor kan du med fordel fjerne den, så du får mere plads på skærmen.
Det er let at aktivere den igen, så du kan roligt prøve funktionen af.
- Gå i Windows' indstillinger.
- Vælg System
- Vælg Tablettilstand
- Slå skydeknappen til for Skjul proceslinjen i Tablettilstand
> Læs også: Sådan gør du Proceslinjen helt personlig
Sådan slår du tablettilstand permanent fra
Hvis du ikke har planer om at bruge tablettilstand, kan det slås permanent fra i Windows 10.
- Gå i Windows' indstillinger.
- Vælg System
- Vælg Tablettilstand
- I den anden rullemenu vælger du Spørg mig ikke, og skift ikke.
Du kan naturligvis altid genaktivere funktionen, hvis du skulle få brug for det.