Det begyndte med en uanmeldt vejrudsigt, som dukkede op på proceslinjen på Windows-pc'er overalt.
Vi undrede os, men fandt så ud af, at vejrudsigten i virkeligheden var en genvej til værktøjslinjen Nyheder og interesser, som faktisk er en meget brugbar nyhedsoversigt.
Især hvis du justerer den til, så den passer dig bedst.

Det lille vejrudsigts-ikon ligger til venstre for meddelelsesområdet i proceslinjen i Windows 10. Klik på det for at åbne nyhedsoversigten
Vis værktøjslinjen Nyheder og interesser
Hvis genvejen (vist med en sky eller andet vejrsymbol) til Nyheder og Interesser ikke er synlig på din computer, kan du bringe den frem i lyset på følgende måde
- Højreklik på proceslinjen.
- Vælg Nyheder og interesser fulgt af Vis kun ikon eller Vis ikon og tekst
Du vælger selv nyhederne
Du åbner nyhedsvinduet (se herunder) ved at venstreklikke på genvejen. Vinduet ligger i området over meddelelsesområdet.
Det er både her, du læser dine nyheder, samt hjælper Microsoft med at udvælge interesser og nyheder til dig. Det sidste foregår således:
- Klik på tandhjulet øverst til højre.
- Vælg Administrer
- Derefter føres du til Microsofts hjemmeside, hvor du vælger de emner, der interesser dig.
- Nu har du skræddersyet dit personlige nyhedsfeed, som du let kan tjekke ved at klikke på vejrudsigten igen.

Klik på tandhjulet. og vælg Administrer for at tilføje dine nyhedspræferencer. Nyheder og interesser findes både i Windows 10 og Windows 11.
Nyheder og interesser bliver også en del af Windows 11.
I Windows 11 vil værktøjslinjen dog have form som en såkaldt widget, altså et lille svævende vindue.
Netop widgets er en af Microsofts helt store satsninger i den nye udgave af Windows, hvor Nyheder og interesser bliver en af mange.
Flere tusind widgets til din pc
Widgets får du også i rigt mål i det fantastiske program XWidget, som du finder i Fordelszonen.
Her kan du vælge mellem over 2.000 små hjælpeprogrammer, der fx kan give dig oplysninger om vejret, sportsresultater, målinger fra dit udstyr eller genveje til centrale dele af din computer.
I magasinet Komputer for alle nummer 19/2021 får du vejledningen til at bruge XWidget samt bud på nogle af vores favoritwidgets.