Du behøver ikke investere i en ny computer for at installere Windows 10 senere på året. Systemkravene er i store træk de samme, som de har været til de to tidligere versioner.
For at installere Windows 10 i 32-bit udgaven har du brug for 1 GB ram og 16 GB ledig plads på din harddisk eller ssd. For at installere 64-bit-udgaven skal du bruge 2 GB ram og 20 GB ledig plads. Husk at disse krav er minimumskrav. Desuden skal du have installeret DirectX 9 eller nyere.
Har du en nyere Windows Phone-telefon, vil du sandsynligvis også kunne installere Windows 10. Systemkravene til telefoner er dog lidt mere omfattende. Vi anbefaler, at du spørger producenten af din telefon, hvis du er i tvivl.
Alle systemkrav og kompatibilitet kan ses i denne præsentation fra Microsoft (engelsk).
Læs mere om Windows 10 her.