Kom godt i gang med Red Button
Værktøjet Red Button er lige så nemt at bruge, som det er at installere. Her viser vi dig, hvordan du kommer godt i gang, så du er sikker på, at du kun sletter de programmer og apps, du gerne vil af med.
Sådan sletter du et ubrugeligt program
Windows 10 er spækket med overflødige indbyggede programmer og værktøjer, men de kan ikke altid slettes uden videre. Her viser vi, hvordan du fjerner et bestemt Windows-program med Red Button.
Slet de skjulte små filer fra internettet
Red Button er også et effektivt værktøj til at slette andet end ubrugelige programmer. Det gælder især de såkaldte cache-filer, der er skjulte filer, som din computer gemmer, når du besøger hjemmesider. Filerne er skabt for at gøre indlæsningen af hjemmesider hurtigere, men de hober sig op på din harddisk og er svære at opspore selv.
Fjern de filer, Windows har glemt at slette
Til sidst vil vi vise, hvordan du bruger Red Button til at slette de midlertidige filer, der ellers normalt ikke er lige til at slette i Windows 10. Mens du installerer et program eller en Windows-opdatering, gemmes filerne i en midlertidig mappe. Det sker desværre ofte, at de filer bliver liggende efter installationen – og det er spild af plads.