Microsoft tvinger stor opdatering ind på din pc

Hvis du ikke allerede har opdateret din Windows-pc, vil Microsoft nu tvinge dig til det. 

Microsoft tvinger stor Windows-opdatering ind på din pc

Nu har Microsoft taget et nyt værktøj i brug på pc'er, der ikke er opdateret til seneste Windows 10: Firmaet tvinger opdateringen ned på din pc.

10. december 2019 af Henning Dadkhah Rasmussen

De store opdateringer til Windows 10, som Microsoft sender til din pc hvert halve år, har en levetid på 18 måneder. 

Herefter er det slut med vigtige sikkerhedsrettelser med mindre du opdaterer til den nyeste udgave. 

Derfor anbefaler Microsoft på det kraftigste, at du sørger for at opdatere din pc til nyeste version, så snart den er tilgængelig.

Tvinger opdatering igennem

Men har du ikke selv opdateret din pc, tvinger firmaet nu opdateringen igennem på pc'er med ældre versioner af Windows 10.

Helt konkret drejer det sig om computere med Windows 10 version 1809, der kom i efteråret 2018. 

Support til denne udgave af Windows 10 stopper til maj næste år, men for at sikre en glat opdatering af de mange pc'er med version 1809, er firmaet allerede nu begyndt at opdatere alverdens pc'er. 

> Læs også: 3 fantastiske tips til Windows 10

Pc'erne opdateres til version 1909

Den nyeste udgave af Windows 10 hedder 1909, og den er netop kommet her i det sene efterår. 

Ved at holde din pc opdateret med den seneste version af styresystemet, sikrer du at pc'en fortsat opdateres hver måned med de vigtige sikkerhedsrettelser. 

Har du version 1809 på din pc kan du selv vælge, om du vil opdatere pc'en nu via Indstillinger i Windows 10, eller vente til den snart opdaterer af sig selv.

Måske er du interesseret i ...