Med Microsoft News Bar får du dagens nyheder vist i en løbende strøm lige oer proceslinjen.
Microsoft News Bar

Med Microsoft News Bar får du dagens nyheder vist i en løbende strøm lige oer proceslinjen.

© Microsoft

Microsoft News Bar: Få din egen lysavis i Windows 10

Microsoft introducerer en lysavis med de seneste nyheder, der løber henover skærmen.

Microsoft har skabt en rullende lysavis til Windows 10. 

Windows News Bar, som den hedder, lægger sig lige over proceslinjen i Windows, så du hele tiden kan følge med i, hvad der sker ude i verden, mens du sidder foran pc'en.

News Bar henter nyheder fra over 4.500 nationale og regionale medier, og den kan også vise aktiekurser. 

Justér selv News Bar i Windows 10

Du kan selv bestemme, hvor News Bar skal vises på skærmen, og du kan også vælge, at du vil have vist nyhederne som billeder i stedet for en strøm af tekst. Ved at lade musemarkøren hvile over et billeder, får du vist et kort resume af nyhedshistorien. 

Hvis du bliver alt for distraheret kan den nemt minimeres. Efter to timer dukker app'en op igen af sig selv. 

News Bar viser de vigtigste regionale nyheder, og der ikke pt mulighed for at vælge fx særlige temaer eller interesser. Du må også finde dig i, at links automatisk bliver åbnet i Microsofts egen browser, Edge.

Indtil videre er app'en ude i beta-udgave, som amerikanske brugere kan hente til Windows 10 med henblik på at teste app'en af. 

Der er endnu ingen dansk udgave af MIcrosoft News Bar.


Måske er du interesseret i ...