Microsoft Update 2004 20h2

Fremover vil du ikke modtage store opdateringer til Windows 10 to gange om året. 

Microsoft dropper halvårlige opdateringer

Du skal til at vænne dig årlige opdateringer af Windows 10, i stedet for de halvårlige. Microsoft vil nemlig satse på andre projekter end Windows 10.

12. august 2020 af Steffen Nielsen

Microsoft er stadig travlt beskæftiget med at løse problemerne i kølvandet på halvårsopdateringen 2004, også kendt som 20h1. Men nu er der sevet nyt ud om fremtiden for de halvårsopdateringer, som vi vænnet os til siden Windows 10 blev udgivet i 2015.

Meget tyder nemlig på, at der ikke længere bliver tale om halvårsopdateringer til Windows 10, men snarere helårsopdateringer.

Mediet ZDNet fortæller således, at Microsoft efter efterårsopdateringen 2020, som man er rigtigt langt med og som allerede testes, vil vente et helt år, før man sender næste store opdatering ud.

> Læs alt om alle opdateringer af Windows 10 siden lanceringen af systemet her

Længere mellem opdateringerne

Der har allerede længe været tegn på, at en ny, sløvere "opdateringsrytme" kunne komme på tale.

I det såkaldte Microsoft Insider-program har de enkelte versioner af Windows (builds), som Microsofts tester-korps løbende tjekker for fejl, nemlig ikke længere navne, der forbinder dem med de endelige halvårsopdateringer.

Der er mere tale om en løbende strøm af mindre opdateringer.

> Tjek selv om du har den nyeste version af Windows 10 her

Microsoft satser på Windows 10X

At Microsoft nu ændrer hyppigheden af opdateringerne, skyldes på ingen måde, at firmaet ligger på den lade side. 

I stedet er strategien, at flere ingeniører fra firmaet nu skal beskæftige sig med styresystemet Windows 10X. Det er et kommende system, som er målrettet enheder med to skærme, som fx Microsofts egen toskærms-pc Surface Neo, som også venter på lancering.

Ifølge ZDnets kilde hos Microsoft forventes Windows 10X endeligt lanceret i foråret 2021, og det kræver altså så mange ressourcer, at der ikke er plads til at satse på hovedsystemet Windows 10 i samme periode.

Man kunne måske også spekulere i en anden forklaring på de sjældnere opdateringer: De seneste opdateringer af Windows 10 har nemlig resulteret i så mange fejl, at det amerikanske firma let kan bruge et helt år på fejlretning efter hver opdatering.

Du kan læse alt om den nyeste opdatering af Windows i vores oversigtsartikel.

Måske er du interesseret i ...