For hvert glimrende værktøj, Windows 10 og 11 beriger vores verden med, følger en større mængde potentielle fejl. Fejlene opstår af meget forskellige grunde og er ofte så komplicerede, at selv ikke Microsoft forstår, hvorfor de opstår. Hver gang Microsoft fx udsender en ny større opdatering til Windows 10 eller 11, går der næppe et døgn, før ekspertbrugere melder tilbage om et utal af fejl.
Så nart det sker, opretter Microsoft en liste på firmaets hjemmeside, hvor fejlene forklares. Firmaets eksperter går herefter i gang med et udrede problemerne et efter et – og det er nærmest en form for evighedsmaskine, hvor hver rettelse medfører nye fejl, som griber ind i hinanden og så skal udredes, før der udsendes endnu en rettelse.
Små og store fejl
Virvaret bliver bestemt ikke mindre af, at vores Windows-maskiner er forskellige: Pc’er kommer fra forskellige producenter, som hver især griber pcbyggeriet an på sin egen måde. Nogle gange får man det indtryk, at alting griber ind i alting. Der var fx en spøjs historie sidste efterår, hvor nogle brugere meldte om, at Google Chrome holdt op med at fungere efter en Windows- opdatering, som slet ikke burde påvirke browseren.
Det var dog kun brugere med sikkerhedsprogrammet Malwarebytes, der oplevede denne specifikke fejl!
Du får de bedste løsninger
Nogle problemer rammer imidlertid næsten alle Windows-brugere – og netop disse typiske fejl er der taget hånd om i programmet FixWin, som du får sammen med denne artikel. Programmet fås i to udgaver til henholdsvis Windows 10 og 11, men udgaverne fungerer stort set ens. I vores trin for trin-vejledninger peger vi på løsninger til de problemer, som vi mener, at de fleste computer-brugere kommer ud for i deres møde med Windows.
FixWin løser desuden andre problemer. Gå selv på opdagelse i programmet for at se, om der er løsninger på fejl, du oplever på din pc.
Hent program
Klik på linket herunder for at hente Fixwin fra vores hjemmeside i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave: