Jeg kan ikke søge mig frem til programmer

Jeg har oplevet, at jeg ikke kan søge mig frem til et program ved at bruge Windows 10’s eget søgefelt. Det sker, selv om jeg godt kan finde programmet i Stifinder, så programmet ER altså installeret på pc’en. Er der noget galt med Windows på min computer, eller er det et mere generelt problem?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR:

Vi har faktisk haft samme oplevelse fra tid til anden. En sjælden gang imellem er det nemlig sådan, at et program ikke dukker op i søgningen, hvis det ligger i en mappe i startmenuen. I så fald anbefaler vi, at du i stedet laver en genvej til det på proceslinjen, så det alligevel er nemt at starte.