Hvorfor fylder ikonerne hele proceslinjen?

Ikonerne på proceslinjen fylder meget mere, end de plejer. Der er fx et ikon for hvert åbent Chrome-vindue, og ikonet er endda ledsaget af lang tekst. Kan jeg undgå det? Jeg har en Windows 10-pc.

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Det er en proceslinje-indstilling, du skal have fat på. Med den kan du igen få ikonerne til at ligge i ordnede bunker, så de fylder mindre af pladsen på proceslinjen.

1

Her er problemet. Nogle få ikoner med ledsagende tekst fylder hele proceslinjen i bredden.

2

Højreklik et tomt sted på proceslinjen 1, og vælg Indstillinger for proceslinjen 2.

3

Ved Kombiner knapper på proceslinjen 3 vælger du Altid, skjul etiketter 4.

4

Nu ligger ikonerne igen i stakke 5, og teksten er væk, så ikonerne fylder mindre i bredden.