Gå på opdagelse i Windows 10’s skjulte funktioner

Windows 10 har langt flere funktioner end dem, du ser i startmenuen og på Skrivebordet. Tag med os på opdagelse og få glæde af alle de glimrende skjulte funktioner i Windows.

Det store flertal af os, der bruger Windows, anvender i det daglige formentlig blot ganske få procent af de muligheder, Windows 10 i virkeligheden byder på. Typisk navigerer vi i startmenuen, bruger en browser til at besøge hjemmesider eller anvender det indbyggede tekstbehandlingsprogram til at skrive dokumenter.

Komputer for alles læsere kan lidt mere end de fleste og bruger måske også Windows til at oprette partitioner på harddisken eller til at gendanne pc’en med Windows’ systemgendannelsespunkter. Men det er stadig kun funktioner, som du finder i overfladen af Windows.

Et par lag længere nede i systemet finder du endnu flere nyttige funktioner, som kun de færreste kender. Det omfattende katalog af kendte og ukendte funktioner i Windows skyldes, at styresystemet efterhånden har adskillige årtier på bagen, og at der løbende er kommet nye funktioner til. Samtidig er mange af de oprindelige muligheder bevaret.

I de helt gamle dage kunne man være heldig, at der fulgte en manual med, når man købte en ny Windows-version eller en ny pc med Windows. I dag er de komplette brugervejledninger skrottet, og du må i stedet søge på nettet eller prøve dig frem i Windows, hvis du vil finde mere end de muligheder, der ligger klar til dig på Skrivebordet eller i startmenuen.

Det har vi også gjort her på Komputer for alle, og vi har fundet frem til 21 glimrende funktioner, som er mere eller mindre skjult i Windows 10. Det betyder, at du nemt kan udvide den palet af funktioner, som du kender og bruger i Windows, og færdes endnu mere hjemmevant i styresystemet. De fleste funktioner, vi viser vej til i denne guide, er faktisk så smarte og uundværlige, at det kan virke besynderligt, at Microsoft har valgt, at de skal være skjult.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.