Få den originale Stifinder i Windows 10

Sådan ser den gamle udgave af Stifinder ud i Windows 10.

© Komputer for alle

Få det originale Stifinder i Windows 10

Nu kan de største Windows-nostalgikere få stillet lysten. Den originale udgave af Stifinder fra Windows 3.0 er nemlig tilbage og kan hentes gratis i Windows Store.

2. marts 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Der er løbet meget vand gennem åen siden 1990, hvor Microsoft lancerede Windows 3.0. Og mens mange vil sige, at styresystemet er markant bedre end for 30 år siden, så var det gamle system ikke uden evner. 

Det kan du selv for syn for sagn for.

Du kan nemlig få den originale udgaver af Stifinder, som det så ud i Windows 3.0 tilbage i 1990, til Windows 10. 

> Læs meget mere om Windows 10 her - fx tips og tricks der gør dig mere effektiv

Sådan bruger du den originale Stifinder

Microsoft har nemlig genudgivet det originale filsystem som en gratis app kaldet 2Windows File Manager," som du kan hente i app-butikken Windows Store via dette link

Stifinderen opfører sig som et selvstændigt program og erstatter derfor ikke den almindelige Stifinder fra Windows 10 - den fungerer helt som normalt. 

I den gamle udgave kan du dog også åbne mapper, flytte, kopiere og slette filer, og så har du adgang til alle dine drev.

> Læs også: Søg smartere i Windows Stifinder med 3 lette tips

Windows 3.0 - 30 år gammel traver

Den originale udgave af Stifinder debuterede helt tilbage i 1990 med Windows 3.0. Der var ikke tale om et reelt styresystem, men en grafisk brugerflade som gjorde det væsentligt nemmere at bruge computeren.

Tidligere havde du nemlig selv skulle huske og skrive kommandoer i MS-Dos, når du ville slette filer, flytte mapper eller lignende. 

Det fik en brat ende med Windows 3.0 og Stifinder, som siden har været fast bestanddel i Windows-systemer. 

Lyt til din favoritmusik med stil med denne lækre bluetoothhøjtaler, som du kan få sammen med 2 numre af Komputer for alle for kun 59,50 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...