Få adgang til de skjulte filer og mapper på computeren

Det er umuligt at finde en bestemt fil eller mappe på computeren, hvis den er skjult. 

© Shutterstock

Få adgang til de skjulte filer og mapper på computeren

Det er ikke alle filer og mapper, du kan tilgå i Windows 10. Nogle af dem er nemlig skjulte. Vi viser dig her, hvordan du får adgang til hele din computer.

30. april 2019 af Niklas Ernst

Som udgangspunkt er en række filer, mapper og eventuelt drev på din computer skjult. Det betyder, at de ikke umiddelbart kan ses eller tilgås i Stifinderen. 

Typisk er filerne og mapperne skjult for at undgå, at der opstår fejl på computeren, hvis fx vigtige filer slettes af brugeren.

I nogle tilfælde kan det imidlertid være nødvendigt at lave ændringer i de skjulte filer eller mapper for at løse problemer med computeren eller et specifikt program. Er det tilfældet, skal du først ændre den indstilling i Windows, der gør, at du kan se de skjulte filer og mapper.

Sådan ser du skjulte filer og mapper på pc'en

Herunder viser vi, hvordan du i Windows 10 får vist de skjulte filer og mapper.

  1. I søgefeltet på proceslinjen skal du skrive mappe og derefter klikke på Skift søgeindstillinger for filer og mapper i søgeresultaterne.
  2. Klik nu på fanen Vis i toppen af vinduet. Under Skjulte filer og mapper skal du sætte markering ved Vis skjulte filer, mapper og drev. Klik så på Anvend og derefter på OK.

Vil du læse flere tips og tricks om Windows 10, kan du finde mange flere af slagsen lige her

Måske er du interesseret i ...