Hvis du ville have en direkte forbindelse mellem Windows 10 og din telefon, har det tidligere krævet en smartphone med Windows.
Det er nu heldigvis slut, for i den næste store opdatering af Windows 10, der kommer den 17. oktober, har Microsoft vedlagt en lille guldskat til os.
Sådan kobler du din telefon med Windows 10
I Indstillingerne i Windows 10 er der nu kommet et punkt, som blot hedder Telefon. Herfra kan du via et telefonnummer forbinde din Windows 10-pc med din iPhone eller Android-telefon.
Funktionen giver i første omgang adgang til, at du kan fortsætte websessioner fra telefonen på pc'en.
Med andre ord kan du sidde i toget og læse nogle spændende hjemmesider, og så automatisk fortsætte hvor du slap på pc'en.
Vi håber dog, at Microsoft udvider med endnu flere muligheder i en senere opdatering.