Bevar din pc, som du vil have den

Din pc ændrer konstant udseende, fordi Microsoft løbende opdaterer Windows. Nu får du dog mulighed for at tilpasse Windows og holde fast i præcis de dele af udseendet, som du bedst kunne lide.

Selv om vi nok er mange, der mener, at Windows XP og Windows 7 var udmærkede styresystemer, fortsatte Microsoft udviklingen til Vista, Windows 8 og siden Windows 10.

Resultatet af de mange opdateringer er selvfølgelig nye, fine funktioner – men desværre ofte også at det bliver mere besværligt at bruge pc’en.

Den konstante udvikling betyder nemlig, at udseendet på Windows løbende ændrer sig – lige fra ikonerne på Skrivebordet over mappevinduer og til startmenu og proceslinje – og det kan være irriterende, når man nu har vænnet sig til, hvordan det hele ser ud og virker. De mest kritiserede ændringer er typisk, når startmenuen endnu en gang skal have en visuel opgradering, så vi igen skal lede efter alle genvejene.

Nu er der dog et alternativ: Med denne artikel i hånden og vores programmer, baggrunde og yderligere filer i Fordelszonen har du endelig mulighed for selv at bestemme, hvordan Windows skal se ud. Du ved bedst selv, hvilken udgave af Windows der var din favorit, og med de nye værktøjer i Fordelszonen kan du selv håndplukke de indstillinger og det udseende, du bedst kunne lide i Windows-udgaverne.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.