Sådan får du mobilen til at læse dine artikler op

Har du en Android-telefon, skal du prøve denne funktion, som forvandler enhver tekst, nyhed eller artikel til en podcast, du kan høre på mobilen.

Den nye læsetilstand i Android gør det ekstremt nemt at få læst artikler og andre tekster op på mobilen.

© Google

Mobiler er både imponerende og fascinerende og rykker hele tiden grænserne for, hvad vi kan udrette på farten.

LÆS OGSÅ: Savner du også kortet, når du Googler? Her er løsningen

Der er dog også områder, hvor de små, håndholdte computere kommer til kort. Eksempelvis er ikke den mest spændende oplevelse i verden at læse en længere tekst på telefonens skærm.

Den lysstærke skærm, den lille størrelse og de evindelige forstyrrende notifikationer er langt fra den optimale kombination, når du gerne vil fordybe dig i en skrevet tekst.

Få læst højt med Læsetilstand

Men faktisk behøver du ikke selv sidde med blikket stift rettet ned på mobilskærmen og den klejne tekst. I stedet kan du få mobilen til at læse artiklerne op. Med den nye funktion Læsetilstand på Android kan du nemlig få enhver tekst, du støder på, læst højt på mobilen.

LÆS OGSÅ: Sådan oplader du din mobil hurtigere

Det er enormt praktisk, da du så kan få læst en længere artikel højt, mens du fx er på farten, i gang med at lave mad, handler eller maler dagligstuen i en ny farve.

Du sætter bare oplæsningen i gang, tager dine høretelefoner på og putter mobilen i lommen. Og du kan endda pause og genoptage oplæsningen, som du også er vant til fra musik, radio og podcast.

Sådan installerer du Læsetilstands-funktionen på Android

For at få adgang til funktionen, skal du gøre følgende på din telefon:

  1. Åbn Google Play Butik på din telefon og find app’en Android Hjælpefunktioner. Installer app’en på din telefon.
  2. Gå nu til telefonens indstillinger og scroll ned, til du finder feltet Hjælpefunktioner. Klik på dette.
  3. Tryk derefter på feltet Læsetilstand.
  4. Herefter skal du aktivere funktionen Genvej for Læsetilstand.
  5. Tryk så på Tillad i vinduet, der åbner, og dernæst på OK.
  6. Nu ligger Læsetilstand sig som en genvej i Androids hurtigindstillinger.

Nu er Læsetilstandsfunktionen installeret på din telefon, og den er klar til at blive taget i brug. I den lille videoer herunder får du en fornemmelse for, hvordan funktionen virker.

Her får du en fornemmelse for, hvordan læsetilstand fungerer i Android.

© Google

Når du har fået aktiveret funktionen på din telefon, er du så klar til at tage den i brug.

Vi viser dig her, hvordan du bruger læsetilstand, efter du har installeret det på din telefon.

Sådan bruger du Læsetilstand på Android

  1. Gå til telefonens indstillinger, tryk på Hjælpefunktioner og så på Læsetilstand.
  2. Tryk så på Genvej for Læsetilstand.
  3. Her kan du vælge, at du kan starte Læsetilstand ved at trykke på begge volumenknapper. Det gør du ved at sætte flueben ved Lydstyrkeknapper.
  4. Åbn nu den tekst, du vil have læst højt. Hold så begge volumenknapper inde på din telefon.
  5. Nu åbner læsetilstand. For at få telefonen til at læse højt, skal du klikke på play-ikonet i bunden. Nu afspilles teksten, og du kan styre den, som du plejer at styre lyd på din telefon.