Android 13
Android 13

En ny version af Android med flere smarte funktioner er snart klar.

© Shutterstock

Ny version af Android er lige på trapperne

Android 13 er nu ved at blive testet færdigt, og snart er det nye styresystem klar til at blive udgivet til alle med en kompatibel Android-telefon.

Har du en Android-telefon, er der godt nyt.

Der er en spritny version af Android-styresystemet lige om hjørnet, og opdateringen byder på et væld af nye og spændende funktioner.

Android 13, der er navnet på det nye styresystem, er nemlig i sin afsluttende testfase, hvor de sidste små justeringer til operativsystemet bliver prøvekørt.

Ifølge udviklerne fra Google drejer det sig blot om få uger, før Android 13 bliver udgivet og gjort tilgængelig. Det kræver dog formemtlig, at du har en en Android-telefon af nyere dato, hvis du vil opdatere til Android 13.

LÆS OGSÅ: Her er de nye funktioner til iPhone

Fokus på privatlivsbeskyttelse

Google har implementeret en lang liste af nye funktioner i det nye Android 13, hvor der især er fokus på brugerens privatlivsbeskyttelse.

Fx behøver du ikke give en app adgang til alle dine fotos, hvis den skal bruge telefonens mediefiler. I stedet kan du vælge nøjagtigt, hvilke filer app’en skal have adgang til.

Desuden kan du nemt tjekke, hvad diverse apps har adgang til ved at åbne en oversigt over tilladelser. I oversigten kan du se præcist, hvilke apps, der fx har haft adgang til mobilens mikrofon, kamera og placering de seneste syv dage.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om Android

Massevis af smarte funktioner

Android 13 indeholder en lang række af nye funktioner, der på hver sin måde forbedrer styresystemet. Apps kan fx fremover ikke sende dig notifikationer, medmindre du har givet lov til det.

Desuden kommer der blandt andet en indbygget QR-kode-scanner, der er markant lettere at åbne, en forbedret medieafspiller, og Bluetooth-forbindelsen giver ikke alene bedre lyd, men den er også batteribesparende.

Vi ved ikke præcist, hvornår Android 13 er klar til brug, men Google siger som nævnt, at der blot er tale om uger, før opdateringen bliver udgivet til alle med en kompatibel Android-smartphone.

LÆS OGSÅ: Brug telefonen som et vaterpas

Måske er du interesseret i ...