Skærmoverlejring på Android mobiltelefon

På Android er det ikke ualmindeligt at støde på en fejl om skærmoverlejring. Her kan du, hvordan du løser problemet. 

Hvad betyder fejlen skærmoverlejring på min Android-telefon?

Er du også stødt på fejlen i Android, hvor bestemte apps ikke vil køre, fordi telefonen har aktiveret skærmoverlejring? Så læs her, hvordan du løser problemet.

11. januar 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

Din smartphone er så avanceret, at den desværre også er ophav til en lang række mere eller mindre forståelige fejl - dette gælder måske især Android-telefoner, hvor apps har lov til at foretage flere ændringer på telefonen, end det er tilfældet på en iPhone. 

En af de hyppigst forekommende fejl er beskeden om, at en app har registreret skærmoverlejring. 

Hvis du er kommet ind til denne artikel fra Google, har du formentlig selv oplevet fejlen med skærmoverlejring på din egen telefon. 

Hvad betyder "skærmoverlejring"?

Udtrykket skærmoverlejring dækker over, at man på en smartphone kan have apps, som placerer sig oven på andre apps. Det kan fx være svævende knapper og menuer, der altid er tilgængelige, også selvom du ikke er inde i den app, der har installeret den. 

Fejlen om skærmoverlejring opstår så, fordi nogle apps ikke tillader at andre apps ligger over dem af sikkerhedshensyn - det kunne fx være din mobilbank - og da enkelte apps ikke bliver opdateret ligeså ofte som Googles Android-system, opstår problemerne. 

Fordi Android-opdateringer ofte ændrer den måde skærmoverlejringen fungerer, kræver det at også de apps, der anvender muligheden, opdateres til at respektere de apps, der ikke tillader svævende knapper og andre funktioner. 

> Læs alle nyheder om Android her

Hvilke apps skaber fejlen med skærmoverlejring?

Ofte skyldes fejlen optimerings-apps som "Super task killer" eller lignende, og det kan derfor ofte være forsøget værd at starte med at fjerne disse apps, når du skal slippe af med den irriterende skærmoverlejringsfejl. 

Spørg os Forum fortæller vores læser Kurt Wahl om samme problem på hans telefon, og i hans tilfælde var det de to apps Cleaner Master og CM Security, der skabte alle problemerne.

Undersøg, hvilke apps der bruger skærmoverlejring

På din Android-telefon kan du selv undersøge, hvilke af dine installerede apps, der kræver brug af skærmoverlejring - og hvilke du dermed kan forsøge at fjerne. 

Indstillingerne på Android kan se lidt forskellige ud afhængig af telefonens producent og model, men på en Samsung Galaxy-telefon skal du gøre følgende:

  1. Åbn telefonens indstillinger
  2. Vælg Apps
  3. Tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg Særlig adgang
  4. Tryk på Apps, der kan vises øverst

Nu kan du se, hvilke apps der bruger skærmoverlejring - og endda slå deres mulighed for at anvende funktionen fra.

Bliv klogere i vores debatforum

I Komputer for alles Spørg os-forum kan du læse andres it-relaterede spørgsmål og vores eksperters svar.

Hvis du abonnerer på bladet, kan du også selv logge ind og stille spørgsmål til vores eksperter døgnet rundt, og måske endda få andre læseres erfaringer med tilsvarende problemer.

Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle og få adgang til både Spørg os-forum og Fordelszonen med over 300 sikre og gennemtestede programmer for kun 29 kroner. Læs mere om tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...