De bedste sikkerhedsprogrammer til Android

En ny test af af antivirusprogrammer til Android-telefoner viser, at Googles eget sikkerhedsprogram er den helt klare taber - se her hvilke programmer, der holder din telefon sikker.

© Nick Youngson

Selvom Google’s Play Protect er nemt at bruge - og direkte indbygget i Android-styresystemet - så skuffer det slemt i sammenligning med mange andre produkter på markedet, når det handler om at beskytte din telefon imod virus og malware.

Det viser en test, firmaet AV-test har gennemført.

Google Play Protect scanner automatisk alle de de programmer og opdateringer, du henter fra Google Play Store, men scanner ikke for lige så mange kendte trusler som andre antivirusprogrammer gør.

Desuden mangler der også nyere trusler i Play Protect’s database.

Til gengæld for, at Play Protect skuffer så slemt mht. at finde trusler, så får programmet dog topkarakter i brugervenlighed: Det er installeret på forhånd, og du skal ikke selv foretage dig noget.

Prøv Sophos Mobile Security med Komputer for alle

Et af de sikkerhedsprogrammer, som i testen scorer topkarakter i sikkerhed, er Sophos Mobile Security.

App’en, Sophos Mobile Security, scanner eksempelvis nye apps, når du installerer dem, og fanger samtidig alle de farlige apps, som du allerede har fået installeret på din telefon eller tablet.

Derudover får du bedre beskyttelse af privatlivet, da Sophos kan forhindre uønskede apps i at få adgang til personlige data, fx dine kontakter.

Komputer for alle har testet Sophos Mobile Security og lavet en grundig, brugervenlig guide, så du let og hurtigt kan installere app'en og sætte den op, som du ønsker.

Du finder Sophos Mobile Security og guiden til download i Fordelszonen her (kun for abonnenter)

> Lige nu kan du få fuld adgang til Fordelszonens mange programmer for kun 29 kroner. Se tilbudet her.

Kendte antivirus-apps i toppen

Bitdefender Mobile Security

Bitdefender Mobile Security er blandt de antivirusprogrammer, der giver Google Play Protect baghjul.

På listen over de sikreste antivirusprogrammer til Android-telefoner får en lang række af de mest kendte mærker topkarakter i både sikkerhed og brugervenlighed.

Det gælder:

  • Norton Mobile Security
  • Bitdefender Mobile Security
  • Avast! Mobile Security
  • AVG Antivirus Free
  • McAfee Mobile Security
  • Kaspersky Internet Security
  • Trend Micro Mobile Security
  • Avira Antivirus Security

De små antivirusprogrammer kan også

Sophos Antivirus,

Sophos Antivirus, som vi guider dig igennem i Komputer for alle nummer 14, ligger også i top, når det gælder sikkerhed.

En hel række af mindre kendte mærker har dog også scoret topkarakterer i begge kategorier, så du behøver heller ikke at kigge efter nyt antivirusprogram, hvis du har en af de følgende apps på din Android-telefon:

  • WeSecure
  • Alibaba Mobile Security
  • GDATA Internet Security
  • AhnLab V3 Mobile Security