Logitech Pop Mouse

Logitech Pop Mouse er mest beregnet til folk, som går mere op i fikse farver end ergonomi og anvendelighed.

Vi ville så gerne kunne lide Logitechs Pop Mouse på grund dens sjove form og glade farver... men det er desværre en mus, som de færreste vil være tilfredse med.

Den trådløse mus kobles til pc'en via Bluetooth. Hvis du allerede har et tastatur fra Logitech, der bruger den særlige Logi Bolt-adapter i en af pc'ens USB-porte, kan du også koble musen sammen med den. Du kan sammenkoble Pop Mouse med i alt tre computere, telefoner eller tablets og skifte mellem dem ved hjælp af en lille knap under musen.

Forenden af Pop Mouse er lavere end bagenden, og den bedste måde at holde musen på er i klo-greb, hvor du ikke hviler hele hånden på musen. Det er ikke så komfortabelt, og man har ikke lyst til at bruge musen i længere tid ad gangen.

Knapperne er nærmest lydløse, og der er svært mærke, når de er trykket ned. Det gør musen uegnet til præcisionsarbejde ved computeren, hvor man ofte skal trykke museknappen ned og trække indhold rundt på skærmen.

Foran rullehjulet sidder en lille knap, der som udgangspunkt åbner en menu, så du kan indsætte en humør-emoji i den tekst, du arbejder på. Du kan heldigvis også ændre funktionen til noget, der passer dig bedre.

Logitech Pop Mouse

Pop Mouse

Karakter: 5.4/10
Pris: 349 kr
Mærke: Logitech
Testdato: 25. maj 2022
5.4 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Friske farver
Minus
Kikset ergonomi
Dårlig føling med knapperne
Konklusion
Logitech Pop Mouse er mest beregnet til folk, som går mere op i fikse farver end ergonomi og anvendelighed.
Specifikationer
Type
Mus
Kabel/trådløs
Trådløs
Tilslutning
Bluetooth eller Logi Bolt
Antal taster/knapper
3
Mål
10,5 x 5,9 x 3,5 cm
Vægt
82 g
Sensor
4.000 DPI