Find den perfekte computermus for dig

Vi samlede seks gode computermus til en dyst i ergonomi og funktioner. Vinderen er dyr, men du kan også få en rigtig god mus til nogle få hundrede kroner.

Vi kan godt garantere, at der er noget for enhver smag i vores felt af computermus til denne test. En god computermus virker nærmest som en forlængelse af din hånd. Når du helt glemmer, at du sidder med hånden på musen for at styre markøren rundt på skærmen i Windows, har du fundet den rigtige mus for dig.

Sandsynligheden for, at du modtager en mus i dén kaliber i kassen sammen med din nye pc er meget lille. Enten er der slet ingen mus, og du er nødt til at bruge en mere eller mindre anvendelig museplade på pc’en, eller også følger der bare en skrabet discountmodel med, som giver dig smerter i håndleddet, hvis du arbejder med den i mere end et par timer ad gangen. Det kan måske være svært at se, at der er sket den store udvikling indenfor computermus, men meget af det er foregået under overfladen.

I løbet af de cirka 25 år Komputer for alle har testet computermus, er den støvsamlende, rullende kugle under musen blevet skiftet ud med sensorer, der aflæser underlaget under musen. Antallet af knapper på musen er desuden røget kraftigt i vejret, og der er kommet lys i mange mus. Knappernes funktioner og lysets mønstre kan ofte styres af musens eget indstillingsprogram, så du kan gøre din mus helt personlig. Den seneste udvikling er optiske kontakter inde i musen, som bruger lys til at registrere et museklik.

Det gør det muligt at klikke op til tre gange så hurtigt, når du klikker flere gange i træk. Samtidig giver det også musen en længere levetid, fordi den optiske kontakt holder op til 50 procent længere.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.