Du skal være logget ind for at gemme artikler.
You need to login, before saving articles
Dårlig lyd og især baggrundsstøj kan gøre det svært at holde en videosamtale på tjenester som Skype og Zoom flydende. For hvor mange gange har støj fra naboens boremaskine eller gæster på den café, din ven sidder på, ikke forstyrret samtalen? Det problem løser det lille værktøj Krisp. Programmet kan nemlig analysere de lyde, mikrofonen opfanger og bortfiltrere alle former for baggrundsstøj. I praksis betyder det, at du kan føre en samtale ved siden af en gøende hund eller et barn med larmende legetøj, uden at modtageren i den anden ende kan høre andet end din stemme.Du skal blot vælge, hvilken mikrofon programmet skal knytte sig til, og så virker støjreduktionen på tværs af alle programmer og tjenester, du bruger til at føre videosamtaler. Krisp fungerer også den anden vej rundt, så du kan fjerne baggrundsstøj fra din samtalepartners omgivelser.