Med Logitechs testdeltager får du også et helt lille lysshow til at supplere lyden fra højtalerne.
Logitech G560

Med Logitechs testdeltager får du også et helt lille lysshow til at supplere lyden fra højtalerne.

© Logitech

Få super lyd til pc'en med nye højtalere

Det koster ikke alverden at få lækker lyd til pc'en. I det seneste nummer af Komputer for alle har vi testet 8 computerhøjtalere til vidt forskellige priser – og der er både gode tilbud og fantastisk lydkvalitet imellem.

Det er med computerhøjtalere som med så meget andet: Du får, hvad du betaler for. 

De helt billige modeller kan ofte ikke bruges til ret meget andet end at levere systemlyde fra Windows på den stationære computer, mens de dyre højtalere kan byde på forrygende lydkvalitet. 

I Komputer for alle nummer 3/2020 har vi samlet et bredt felt af højtalere til pc'en, og vores test af dem viser, at kvaliteten ofte følger prisen - men at det faktisk også er muligt at finde gode højtalere, der ikke koster en formue. 

Opgradér din pc med højtalere

I den anden ende af prisspektret bliver vi overvældet af lydkvaliteten i de mest luksuriøse højtalere, der også byder på mange spændende funktioner som fx Bluetooth-forbindelse og tilslutning for pladespiller. 

Lidt mere overflødigt for de fleste er måske muligheden for at få højtalerne til at lyse i takt til musik eller kopiere farverne fra skærmen. 

Et sæt nye højtalere er den nemmeste opgradering, du kan foretage på pc'en. 

De billigste højtalere i testen koster under 100 kroner.
Hama E-80

De billigste højtalere i testen koster under 100 kroner, men de scorer ikke toppoint på lydkvaliteten.

© Hama

Skal min højtaler have subwoofer?

Ofte skal du blot trække et kabel fra computerens hovedtelefonstik til et stik bag på højtalerne og sætte strøm på. De mere avancerede højtalere har specialiserede programmer, hvor du kan finindstille lyden og regulere det tilhørende lysshow.

Hvis du kan lide lidt ekstra bas, er det værd at investere i et højtalersæt med subwoofer. 

Den tunge bas fra subwooferen giver ekstra liv til både film og spil. Den lidt klodsede subwoofer kan placeres på gulvet, så den ikke står i vejen på skrivebordet.

I annoncerne fra elektronikbutikkerne kan du se, om der medfølger en subwoofer, ved at kigge efter betegnelsen "2.1". Ettallet fortæller, at der er en subwoofer til at supplere de to højtalere.

Hvis du først og fremmest skal høre musik på højtalerne, vil et godt sæt uden subwoofer være at foretrække, da lyden ofte er mere præcis og tro mod det, du afspiller. 

> Læs test og anmelderlser af alverdens produkter i Testzonen her

Hvad skal jeg betale for højtalere til min pc?

De otte sæt højtalere, som vi sammenligner i stortesten, spænder prismæssigt fra 100 kroner til over 3000 kroner. 

Og som sagt følger pris og kvalitet i grove træk ad. 

Dog er testens vinder, som får karakteren 9,5 ud af 10, ikke det dyreste sæt højtalere i testen. 

Du kan se hele stortesten i Fordelszonen her (kræver login)

Måske er du interesseret i ...