Med sider i stål og fronten dækket af et numerisk tastatur, ligner Verbatim Store ‘N’ Go Secure Portable HDD grangiveligt noget fra en agentfilm. Det er dog ikke mikrofilm, der gemmes i pakken, men derimod op til 1TB af dine vigtigste data, der automatisk krypteres med den effektive AES 256-bit kryptering.
Ifølge Verbatim er den fysiske indtastning af kode på harddisken meget mere sikker end en kode, der indtastes på computer. Til gengæld er det måske mere fristende for pilfingre - fx børn - at taste koder for sjov på den her - og efter 20 forkerte forsøg låses disken helt.
Du kommer dog nemt i gang med harddisken, og når du har ændret koden til noget, kun du kan huske, overfører du hurtigt dine filer via USB 3.1. Generelt er der tale om en rigtigt fin løsning til at sikre dine følsomme filer. Med i prisen får du også Nero Backup Software, som er et ganske fint produkt.
Find den bedste pris her:
+Nem at tage i brug
+God sikkerhed
+Backup program medfølger
-Ikke SSD
