Få svaret og trin for trin-vejledning her:
Ja, de filer kan du trygt slette, så længe du bare lader Windows gøre arbejdet. De underlige filer og mapper er nemlig fra Windows’ løbende opgraderinger, og det kan give pc-problemer at slette dem direkte. Den rigtige måde er derfor at bruge Windows’ indbyggede værktøj Diskoprydning, som kan rydde op dybt i Windows og få fat i de underlige filer og mapper. Her viser vi, hvordan du gør det.

1
Højreklik på C:-drevet i Stifinder og vælg Egenskaber. Klik så på Diskoprydning 1 i vinduet, der åbner.

2
Det giver en liste med flere forskellige slags oprydning. Klik på Ryd op i systemfilerne 2. Så søger Windows efter flere filer.

3
Sæt flueben ved Windows Update Oprydning 3 og Tidligere installationer af Windows (som står sidst i listen). Klik så på OK 4.

4
Oprydningen tager et stykke tid. Efter knap 15 minutter fik vi frigjort over 11 GB plads – og filerne med de underlige navne er væk.