Find ud af hvad der fylder på din harddisk

Har du bemærket, at pladsen på din harddisk eller SSD stille og roligt rinder ud? Nu får du et nyt program, der hjælper med at lokalisere den forsvundne lagerkapacitet.

Selvom du måske ikke er typen, der installerer en masse programmer eller fylder harddisken op med installationsfiler og andre datamængder fra internettet, er det helt sikkert, at den ledige plads på din pc’s harddisk eller SSD formindskes løbende. Reagerer du ikke på det, vil du på et eller andet tidspunkt blive mødt af en advarsel om manglende diskplads.

Hvor forsvinder pladsen hen?

Selv hvis du endnu ikke er stødt på denne advarsel, kan du være sikker på, at en del af diskens plads bruges på filer, du ikke anede eksisterede. Der er adskillige grunde til, at du langsomt mister ledig diskplads på din harddisk. En af de mest fremtrædende årsager er, at Windows løbende opretter masser af midlertidige filer i en mappe dybt nede i din brugermappe på computeren.

De filer er både rester efter automatiske opdateringer, filer fra antivirusprogrammet Defender og cache-filer fra de øvrige funktioner, du anvender i Windows. Derudover gemmer dine installerede programmer også bunkevis af midlertidige filer på harddisken.

Find de store filer på disken

En anden væsentlig årsag til, at pladsen på disken forsvinder, er det, du selv foretager dig ved computeren. Når du downloader og installerer programmer, men lader programfilerne ligge i mappen Overførsler, eller når du henter billeder ind fra din telefon i mapperne Dokumenter og Billeder eller placerer dem på Skrivebordet, er det alt sammen med til at forstærke problemet.

Det kan være svært og ganske tidskrævende, når man manuelt skal gå på jagt efter pladsrøverne på computeren. Her må du på må og få bladre diskens mapper igennem efter filer, som du kan undvære. Det bliver meget lettere med Ashampoo Disk-Space-Explorer 2023, som du kan hente på vores hjemmeside.

Programmet scanner din harddisks mapper og rangerer dem efter størrelse. Du kan nu klikke dig ned i mappe-hierarkiet, indtil du lander på den eller de filer, som fylder meget på harddisken, og herfra kan du åbne et Stifinder-vindue med filen – eller slette den, hvis du er sikker på at det ikke er en fil, som du eller pc’en vil savne. I programmet, der normalt koster 190 kroner, kan du også vælge at sortere alle harddiskens filer efter størrelse, uanset hvilke mapper de er placeret i, og så simpelthen gennemgå de tungeste filer fra en ende af.

Det vil afdække, hvor diskens oprindelige kapacitet er forsvundet hen.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Klik på linket herunder for at hente Disk-Space-explorer fra vores hjemmeside i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave: