Gem kablerne væk med en multicutter

Har du også spekuleret på, hvordan du får gemt dine kabler væk på en enkel og elegant måde? En multicutter gør det en hel del nemmere, og samtidig kan du bruge værktøjet til en række andre formål. Derfor er det en god investering til værktøjskassen.

© depositphotos

Kabelhåndtering kan være lidt af en kunst, i hvert fald hvis du gerne vil gøre det på en diskret og pæn måde. Det er værd at blive klogere på, for der er nemlig ikke noget, der roder som løse kabler alle vegne. Så hvordan får man lige lavet de helt små og præcise huller til formålet? Multicutteren er svaret!

Skab små og præcise huller med multicutteren

Du kan med fordel bruge en multicutter til at gemme dine kabler væk. Det er nemlig det mest geniale værktøj til at lave små og præcise huller i træ- såvel som gipsvægge. Multicutteren er helt optimal, når man skal ind i hjørner og kanter, så du kan lave hullerne, lige hvor du ønsker det. Du kan så gemme kablerne væk i de små rum, så løsningen bliver diskret og pæn at se på.

Nogle vælger også at bruge en gipssav til formålet, og det kan også være fint. Multicutteren er bare fordelagtig, fordi du samtidig kan bruge den til en lang række andre formål end kabelhåndtering. Gipssaven er derimod snarere en one trick pony, der bare kan bruges til en enkelt ting.

En super investering til værktøjskassen

Der er mange gode grunde til, at en multicutter er én af de bedste investeringer til værktøjskassen. Det er nemlig et ualmindeligt alsidigt stykke værktøj, som kan bruges til rigtig mange ting. Der findes forskellige klinger til multicutter, hvilket gør det muligt at bruge den til en lang række opgaver.

Ved at investere i en samling klinger bliver din multicutter endnu mere multifunktionel, og så er der nærmest ikke nogen grænser for, hvad du kan bruge den til. Nogle eksempler er at skære i træ (hårdt som blødt) og tyndt metal, at fræse fuger og at fjerne mørtel, fliseklæber og limrester fra tæpper og linoleum.

Multicutteren er det oplagte redskab til diverse mindre reparationer, fordi den er så snild til at komme ind i hjørner og kanter. Men som navnet antyder, kan den lidt af hvert, og derfor har den også tilnavnet “håndværkerens schweizerkniv”. Det betyder, at du kan nøjes med en multicutter fremfor en masse forskellige stykker værktøj - hvilket kan blive en dyr fornøjelse.

Hvilken multicutter skal jeg vælge?

Der findes mange multicuttere og klinger til multicutter på markedet, blandt andet hos Carl Ras. Det kan godt betale sig at gå efter et anerkendt mærke og en høj kvalitet. På den måde bliver resultatet nemlig bedre, og maskinen vil sandsynligvis også holde længere. Hos Carl Ras finder du eftertragtede brands som Milwaukee, Bosch, Dewalt, Festool og Makita.

Disse mærker kan bestemt være værd at overveje, når du kigger efter en multicutter til kabelhåndtering. Man fortryder sjældent købet af multicutter, fordi det er en super investering, der erstatter behovet for mange andre stykker værktøj.