Twisted Minds TM492K75IPS

Hvis du kan udnytte hele skærmarealet i det meget brede 32:9-format, så får du en fin skærm her.

Navnet TM492K75IPS er måske ikke så mundret, men skærmen fejler bestemt ikke noget: Du får en flot billedkvalitet i en størrelse, der fylder hele synsfeltet, når du sidder ved skrivebordet. Det eneste svage punkt ved skærmen er kontrasten, hvor mørke områder får et svagt mælkehvidt skær, hvis de befinder sig tæt på helt hvide pixels.

Skærmen egner sig fint til spil på grund af sin lave responstid og muligheden for at synkronisere opdateringen af billedet med de mest solgte grafikkort. Hvis du hellere vil bruge den på kontoret, kan du glæde dig over en indbygget USB-hub med masser af tilslutninger. Hvis du benytter den til at gå på nettet eller til tekstbehandling, skal du være forberedt på, at skærmformatet 32:9 er dobbelt så bredt som en almindelig skærm. Vi havde tre vinduer med tekst åbne ved siden af hinanden, og der var god plads til overs i begge sider. Med mindre du ofte arbejder i bredt format med fx regneark eller videoredigering, så vil en skærm i 21:9-format dog nok være rigeligt bred.

TM492K75IPS fylder meget med sine 49 tommer. Af pladshensyn var vi nødt til at placere skærmen med siden til et vindue, men vi havde ingen problemer med refleksioner af dagslys. Det skyldes en blanding af skærmens matte overflade og den let kurvede form.

Twisted Minds

TM492K75IPS

Karakter: 8.2/10
Pris: 6.799 kr
Mærke: Twisted Minds
Testdato: 21. april 2025
8.2 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Ingen problemer med refleksioner
Fin billedkvalitet
Minus
Kontrasten kunne være bedre
Konklusion
Hvis du kan udnytte hele skærmarealet i det meget brede 32:9-format, så får du en fin skærm her.
Specifikationer
Type
Skærm
Størrelse
49"
Opløsning
5120 x 1440 Pixels
Kontrast
1000:1
Lysstyrke
350cd/m²
Format
32:9
Tilslutning
HDMI, DisplayPort, USB-C, 4 x USB-A, USB-B
Paneltype
IPS
Højttalere
Ja
Betragtningsvinkel
178º/178º
Elforbrug
90 watt
Responstid
1 ms
Mål
122 x 52 x 21 cm
Vægt
11,4 kg
Andet
Opdateringsfrekvens: 70 Hz