Stortest af skærme

En god skærm løfter oplevelsen af alt det, du bruger din computer til. Vi har testet seks 27-tommers skærme, der virkelig viser, hvor høj kvaliteten er blevet.

27 tommer er en af de mest solgte skærmstørrelser i dag, og det er der en grund til. Det er en gylden middelvej mellem 24-tommers skærmen, hvor billedet ofte virker for lille, og skærmene på over 30 tommer, hvor selve skærmen ofte er for stor og voldsom at have stående på et almindeligt skrivebord.

Vi tog seks 27-tommers skærme med i vores testlaboratorium og målte og afprøvede dem på kryds og tværs. Vi var positivt overraskede over det generelt høje niveau, men der var også skærme, der stak af fra resten af feltet.

Som med så meget andet gælder det for skærmene, at du får, hvad du betaler for. Det kan både ses i skærmbilledet og mærkes i byggekvaliteten, at der er sparet hist og her.

Hvis du vil have den bedst mulige skærm for dine penge, skal du derfor gøre dig klart, inden du køber, hvad du helt præcist har brug for: Hvis du fx ikke har tænkt dig at bruge skærmen til at spille hurtige 3D-skydespil, er der ingen grund til at betale ekstra for funktioner som lynhurtig responstid, der kun for alvor gør en forskel for seriøse computerspillere.

Det er heller ikke sikkert, at du har behov for alverdens spidsfindige ergonomiske muligheder i din nye skærm, men det er vores erfaring, at du som minimum bør gå efter en skærm, der kan hæves og sænkes. Det gør det nemmere at finde den optimale siddestilling foran skærmen, uden at du behøver ty til uelegante løsninger med at stille din nye, flotte skærm på en gammel, gulnet ordbog for at få skærmbilledet op i den rigtige arbejdshøjde.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.