Hvad gør jeg, når skærmen flimrer?

Min skærm er begyndt at flimre. Det sker kun en gang imellem og forsvinder typisk igen efter nogle sekunder. Det tyder dog ikke på, at problemet går over af sig selv, så hvad kan jeg gøre? Jeg bruger Windows 10.

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Skærmflimmer er en stærk indikation på, at der er noget galt med skærmdriveren. Derfor er det ofte en god løsning, hvis du fjerner skærmdriveren fra pc’en kortvarigt og lader Windows installere den forfra. Du får metoden her.

1

Højreklik på startknappen 1, og vælg Enhedshåndtering 2.

2

Klik på pilen ved Skærme 3, og højreklik på skærmen 4. Vælg Fjern enhed 5.

3

Bekræft nu beslutningen med Fjern 6.

4

Klik på startknappen 7, og vælg derpå Luk computeren, eller log af 8 fulgt af Genstart.

5

Når pc’en er startet igen, skriver du Windows Update 9 i søgefeltet i Windows og klikker på Søg efter opdateringer 10.

6

Windows Update vil nu selv gøre opmærksom på 11, at driveren mangler og hente den fra nettet. Du behøver ikke foretage dig mere.