Det betyder størrelse og opløsning for din pc-skærm

Det betyder størrelse og opløsning for din pc-skærm

Størrelsen betyder meget – i hvert fald når du skal vælge skærm til din pc. Her er en miniguide til at vælge den rigtige skærmstørrelse og opløsning.

15. februar 2017

Det er formentlig størrelsen, du som det første tænker på, hvis du vil købe en ny skærm til din stationære computer - eller en ekstra skærm til din bærbare pc.

Skærmstørrelsen angives som regel i tommer, ligesom et fjernsyn.

Du finder det største udvalg af skærme på 21,5 tommer (54,6 cm) til 27 tommer (68,6 cm). Billedstørrelsen er den diagonale længde fra hjørne til hjørne.

Hvordan vælger du størrelse?

Hvor stor en skærm, du bør vælge, kan blandt andet afhænge af pladsen på dit computerbord, og hvor tæt du sidder på skærmen.

Skærmstørrelsen har ingen betydning for, hvor mange ikoner, åbne programmer og mapper, du kan have sidestillet på Skrivebordet i Windows. Det afgøres af antal pixels på skærmen - Jo flere pixels, desto flere elementer på skærmen.

En høj opløsning er dog ikke altid bedst. Hvis skærmen en lille, vil ikoner og andre elementer fremstå meget små, og dermed vanskelige at tyde.

Sammenlign opløsning

Full HD, 1920 x 1080 pixels, er meget almindeligt på 23-27 tommer skærme. Opløsningen er dog ikke optimal for skærme over 24 tommer, da en lavere pixeltæthed her ofte resulterer i et mindre skarpt skærmbillede.

I skærmbilledet kan du sammenligne med andre opløsninger, blandt andet Full HD, og se forskellene på, hvor meget plads på Skrivebordet i Windows du får til rådighed.

Læs stortesten af 6 store og billige pc-skærme i Komputer for alle nr. 04/2017. 

Hvis du tegner abonnement på Komputer for alle nu, får du adgang til de seneste 5 magasiner via Wype.

Måske er du interesseret i ...