




Dvd-, cd-drev eller cd-brænder skal monteres i fronten af kabinettet. Monteringen er den samme, uanset om det er et cd-drev, cd-brænder eller dvd-drev.
1: Fjern dækpladen i fronten, hvor cd-rom-drevet skal sidde. For det meste er det nok at skubbe let til det indefra. Skub drevet ind i kabinettet. Det er nemmest forfra.
2: Skru drevet fast med fire skruer. Brug millimeterskruer med det tætte gevind og en møtrikkant.
3: Monter med det samme det lille audiokabel, som skal tilsluttes lydkort/bundkort, bag på cd-drevet.
4: Så skal det store fladkabel monteres på cd-rom-drevet. Husk, at den røde streg vender udad mod strømstikket. Herefter monteres et af de almindelige strømstik. Den anden ende af fladkablet sættes på IDE-2-controlleren på bundkortet.
5: Endelig skal audiokablet fra cd-rom-drevet tilsluttes enten til bundkortets CD-IN-kontakt eller, hvis man har monteret lydkort, så skal kablet tilsluttes CD-IN på lydkortet.
Videoguide - montering af dvd- og cd-drev