Blu-Ray vs HD-dvd. Den helt store formatkrig
Den helt store formatkrig

Husker du dengang, den revolutionerende DVD kom frem med sine imponerende 4,7 GB plads. Der er sket meget siden da. 

Blu-Ray vs. HD-dvd. Husker du format-krigen?

For ti år siden kæmpede Blu-Ray-formatet en dramatisk kamp mod formatet HD-DVD. Læs med her, hvordan det hele forløb, og få et nostalgisk tilbageblik.

5. marts 2018 af Steffen Nielsen

I begyndelsen af dette årtusind var dvd'en det altdominerende format for optiske medier. 

Cd'en var forlængst skubbet i baggrunden. DVD'en kunne som standard indeholde imponerende 4,7 GB, og det måtte da være nok plads til de næste mange år?

På ingen måde. I 2003 var to nye formater dukket op. Begge kunne indeholde 25 GB, nok til 5 spillefilm i høj opløsning og mere end nok til at dække almindelige pc-brugeres backupbehov. 

Toshiba var hovedfirmaet bag det ene format, HD-DVD, som også blev støttet af blandt andet Microsoft. Det andet format, Blu-Ray blev drevet frem af blandt andet Samsung og Philips.

Formatkrigen 2006-2008

Alle forsøg på at blive enige om en fælles standard faldt til jorden omkring 2006, og derfor indledtes en hård kamp for at vinde format-krigen. 

It-giganterne kastede store summer efter hver deres format, og forsøgte at påvirke filmselskaber til at udgive materiale til netop deres format.

Dysten blev reelt afgjort da Sony besluttede, at deres spilkonsol skulle indeholde en Blu-Ray-afspiller. 

Den 19. februar 2008 kastede Toshiba samt firmaets allierede endelig håndklædet i ringen. Blu-Ray var fremtidens format for optiske medier.

Var det det hele værd?

Men hvilken fremtid? Ikke en særlig lang en af slagsen. Udviklingen overhalede simpelthen formatet indenom. 

Nu, ti år senere, har streaming af film har forlængst overtaget den magtposition som dvd'er og Blu-Ray-skiver havde i 2008. I dag lever Blu-Ray-formatet en hensygnende tilværelse, ligesom lillebrødrene cd'en og dvd'en.

Skiverne tjener dog stadig et godt solidt formål, hvis du vil brænde filer til dine venner eller tage backup af din pc på en simpel måde.

Læs mere i Komputer for Alle

I Komputer for Alle nr 4/2018 kan du læse mere om det smarte ved optiske medier (som er en fællesbetegnelse for cd'er, dvd'er og Blueray-skiver). 

Desuden viser vi dig, hvordan du kommer godt i gang med det geniale program Ashampoo Burning Studio 2018, så du kan brænde alle slags filer til cd'er eller dvd'er.

ashampoo burning studio 19 rabat
Spar 222 kr på stærk opgradering

Som noget helt ekstra får du desuden opgraderingen til Ashampoo Burning Studio 19 til en særligt nedsat pris - du sparer 222 kr på den superstærke opgradering, hvis du abonnenerer på Komputer for alle! Det kan du læse mere om her.

Læs artiklen ved at købe bladet i din bladbutik eller tegn abonnement nu og læs bladet med det samme med vores Wype-app.

> Lige nu får du 2 numre af Komputer for alle samt en lækker bluetooth-højtaler for kun 59,50 kroner. Du sparer over 400 kroner.

Måske er du interesseret i ...