Verdens bedste AI-værktøjer

Kunstig intelligens er her, der og allevegne. Vi har undersøgt en lang række af de forskellige værktøjer og fundet de fem bedste, som du selv kan prøve.

Har du jævnligt åbnet en avis eller besøgt et nyhedsmedie på nettet det seneste års tid, er du garanteret stødt på fænomenet ChatGPT. Chatrobotten, alle taler om, og som vi også har beskrevet indgående i både magasinet her og på vores hjemmeside. Men ChatGPT er ikke det eneste værktøj, der bruger kunstig intelligens til at gøre dit liv lettere og mere bekvemt.

Faktisk vælter det frem med forskellige tjenester og værktøjer, der bruger kunstig intelligens til at løse opgaver, som det tidligere krævede både tid, færdigheder og udstyr at løse. Fx kan du oversætte tekst med værktøjet DeepL, der bruger maskinlæring til at oversætte tekst fra et sprog til et andet på et så menneskeagtigt sprog som muligt. Eller Soundraw, som kan lave små stykker musik ud fra de oplysninger, du giver. Du vælger selv genren, men du kan også vælge, hvilke instrumenter der skal indgå, og hvilken stemning musiknummeret skal have – fx lystigt, uhyggeligt, højstemt eller måske klassisk.

Nummeret kan du efterfølgende justere og redigere i, og så kan du downloade det til din computer, hvor du fx kan bruge det i dine hjemmevideoer, i en podcast eller noget andet. I denne artikel har vi fundet fem af de mest anvendelige og interessante værktøjer, som alle har det tilfælles, at de bruger en eller anden udgave af kunstig intelligens til at skabe nyt og unikt indhold til dig.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.