DukaPC er ikke en normal computer. Vi kan derfor ikke bedømme den ud fra de kriterier, som vi normalt benytter i vores test. DukaPC er designet til at lede ældre brugere smertefrit ind i pc-verdenen, og computeren når på mange måder sit mål; der er lagt tydelig omtanke i, hvad der er vigtigt for ældre at kunne med en pc. Med en dukaPC skulle de ældre nybegyndere således kunne lave selvangivelse på skat.dk, komme på Facebook og sende emails til børnebørnene.