Samsung Galaxy Book2 Pro 360

Galaxy Book2 Pro 360 er først og fremmest en let computer. Ydelsen lever ikke helt op til prisen.

Samsung Galaxy Book2 Pro 360 er en bærbar pc, som faktisk er ualmindeligt bærbar. Den vejer nemlig kun cirka det samme som en liter mælk.

På trods af vægten og størrelsen er det lykkedes Samsung at samle en effektiv computer i Galaxy Book2 360. Du kan uden problemer køre alle de mest almindelige Windows-programmer på den slanke maskine.

Når det er sagt, så lever ydelsen altså ikke helt op til det store prisskilt. Vi har testet computere, der var et par tusinde kroner billigere og faktisk hurtigere på næsten alle fronter. Til gengæld vejede de over dobbelt så meget som Galaxy Book2 Pro 360.

Når nu computeren er så let, som den er, kan det undre, at Samsung har valgt at udstyre undersiden med nogle gummidutter, der er næsten lige så glatte som den teflon, man sætter under computermus for at få dem til at glide lettere. Resultatet er det samme her: Når du skubber ganske let til computeren, bevæger den sig hen over bordpladen.

Tastaturet inviterer ikke til blindskrift med ti fingre: Tasterne skal kun trykkes ganske lidt ned, og det giver dårlig føling med mekanikken under hver tast. Derfor er det fristende bare at tampe løs med to pegefingre.

Når du bliver træt af tastaturet, kan du glæde dig over, at der følger en god pen med computeren, så du kan tage notater direkte på skærmen. Desværre er pc'en for slank til, at der kan blive plads til et rum til pennen, når du ikke bruger den, og da pennen heller ikke kan sættes fast på siden af computeren, er du nødt til at lade den ligge løst i tasken under transport.

Skærmen kan klappes om bag computeren, og det er egentlig her Galaxy Book2 Pro 360 fungerer bedst. Så har du en tablet med en stor, kontrastrig skærm, og du kan bruge pennen, uden at skærmen vipper.

Computeren lades op med et USB-C-kabel, og der er porte i begge sider af computeren, så du selv kan vælge, hvor du vil sætte stikket i. Det er mægtig praktisk i en computer, der er beregnet til at tage med ud i verden, hvor du måske ikke altid sidder ved den samme stikkontakt.

Skærmen kan klappes helt om på bagsiden, så du kan bruge computeren som en tablet. Det fungerer fint, men der skal kun et meget blidt tryk til for at vippe skærmen, så du kommer også nemt til at skubbe skærmen bagover, når du blot vil bruge pennen til at tage en note, mens computeren står foldet ud som en almindelig bærbar pc.

Samsung Galaxy Book2 Pro 360

Galaxy Book2 Pro 360 - NP950XED-KA2SE

Karakter: 7.6/10
Pris: 11.343 kr
Mærke: Samsung
Testdato: 20. maj 2022
7.6 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Meget let
Kan oplades i begge sider
Minus
Ydelsen lever ikke op til prisen
Konklusion
Galaxy Book2 Pro 360 er først og fremmest en let computer. Ydelsen lever ikke helt op til prisen.
Specifikationer
Type
Computer
Computertype
Bærbar pc
Processor
Intel Core i7-1260P, 2.1 GHz
Grafikkort
Intel Iris Xe Graphics
Hukommelse (RAM)
16 GB
Lagerplads
512 GB SSD - NVM Express
Skærmstørrelse
15,6 AMOLED
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
USB-porte
3 x USB-C 3.2
Tilslutninger
MicroSD-kortlæser
Netværk
Wi-Fi 6
Mål
35,5 x 22,58 x 1.17 cm
Vægt
1,11 kg
Batteritid
Cirka 12 timer
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 11 Home
CPU Mark
11503
2D Mark
548
3D Mark
2305
Memory Mark
2332
Disk Mark
15966
Benchmark (højest er bedst)
4013