Løs alle dine pc-problemer med ét tryk

Du kan vælge at løse dine pc-problemer et ad gangen – eller du kan klare dem allesammen på én gang. Programmet Windows Repair gør sidstnævnte, så du med et enkelt klik på en knap kan løse en hel stribe pc-problemer.

Har du arbejdet med computere i et stykke tid, så ved du også én ting: Der findes ikke en pc, som ikke på et tidspunkt støder på en eller anden form for fejl. Det kan være, at dine genveje ikke længere har det rigtige ikon, at Windows Update ikke kan finde den seneste opdatering, eller at din printer pludselig ikke længere vil printe.

Eller måske er du havnet i den situation, at din computer bare ikke kører lige så godt, som den plejer, uden at du helt kan sætte en finger på, hvad der er galt. I det tilfælde kan du vælge at løse problemerne et for et – fx ved at finde løsningerne i den store samling af læserspørgsmål og ekspertsvar i Fordelszonen.

Men du kan også vælge at løse alle dine kvaler, problemer og genstridigheder på én gang: Nu får du nemlig Windows Repair, der er et program, som løser mange problemer samtidig, i stedet for at du skal løse dem manuelt og et ad gangen.

I denne artikel viser vi to forskellige måder at bruge programmet på. Den ene løsning er den hurtigere, som måske kan løse de problemer, du sidder med, og som blot kræver et par klik og et tryk på en knap.

Den anden løsning har nogle flere trin og er grundigere, så den kan du prøve, hvis ikke den første hurtigere løsning fik bugt med dine pc-problemer. Uanset hvilken løsning du vælger, anbefaler vi, at du laver et systemgendannelsespunkt i Windows, før du starter, ligesom det er en god idé at lade programmet tage en backup, før du går i gang.

På adressen herunder kan du læse, hvordan du laver et gendannelsespunkt i Windows, så du altid kan gå tilbage: http://www.komputer.dk/gendannelse

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.