Lenovo ThinkPad X13 Gen 6

Tastaturet er fremragende på ThinkPad X13, men prisen er i den høje ende i forhold til den jævne ydelse.

Lenovo ThinkPad X13 Gen 6

Web-kameraet sidder i på en lille forhøjning, som gør det meget nemt at åbne computeren, når den er klappet sammen.

Letvægts-pc’en ThinkPad X13 er et par millimeter tykkere end de tyndeste bærbare pc’er, vi har testet. Den ekstra tykkelse er dog til at leve med, for det har givet plads til et dybere tastatur, som er en klasse bedre end de typiske tastaturer i denne type bærbare pc’er.

Midt i tastaturet sidder en lille rød styrepind, der er et levn fra en fjern fortid, hvor Thinkpad-computere blev fremstillet af IBM. I dag, hvor musepladen er et mere præcist og alsidigt redskab til at styre markøren på skærmen, er det lidt svært at se, hvad styrepinden skal gøre godt for. Sandsynligvis er den bare en slags signatur, for den røde prik går igen i en lysende rød LED på bagsiden af skærmen, som viser alle andre end dig, der sidder foran skærmen, at computeren er tændt.

Tastaturets taster belyses nedefra af hvidt lys, der kan indstilles i to niveauer eller slukkes helt. Desværre slipper der mere lys ud under tasterne end gennem dem, og det kan godt virke lidt generende.

Ydelsen skuffer

Computerens prisskilt lægger op til en højere ydelse, end den vi målte under vores test. Faktisk var det kun den hurtige SSD på en terabyte, der for alvor levede op til vores forventninger.

Fingeraftrykslæseren er hurtig og lavede ingen fejl under vores test. Den sidder praktisk placeret helt ude i højre side, hvor den er nem at finde og lægge fingerspidsen på. Det provokerer os lidt, at den cirkelrunde læser har taget noget af pladsen fra den højre højtaler, så de små huller til højtalerne ikke fylder lige meget i hver side. Det var dog ikke noget, vi kunne høre i stereolyden fra computeren.

AI-program hjælper med indstillingerne

Lenovo har installeret programmet AI Now på pc’en. Det kan arbejde med lokale filer på pc'en. Du giver blot programmet en bunke PDF- eller Word-filer, og herefter kan du stille spørgsmål til AI Now, der svarer med udgangspunkt i indholdet i filerne.

Programmet kan også hjælpe med at finde rundt i computerens funktioner. Vi forsøgte at få den til at hjælpe med at få adgang til at ændre i computerens vigtige grundindstillinger i BIOS, men vi fik ikke noget brugbart svar. Til gengæld virkede programmet fint til at give svar på spørgsmål om indstillingerne i Windows.

Det er dog lidt ærgerligt, at funktionen kun virker på engelsk.

Lenovo ThinkPad X13 Gen 6

Lenovo ThinkPad X13 Gen 6

Karakter: 8.1/10
Pris: 12.238 kr
Mærke: Lenovo
Testdato: 11. februar 2026
8.1 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Godt tastatur
Lille og let
Minus
Ydelsen lever ikke op til prisen
Konklusion
ThinkPad X13 er en solid arbejdscomputer med et godt tastatur, men ydelsen lever ikke helt op til prisen.
Specifikationer
Computer
Type
Bærbar pc
Processor
AMD Ryzen AI 7 PRO
Grafikkort
Radeon 860M
Hukommelse (RAM)
32 GB
Lagerplads
1 terabyte
Skærmstørrelse
13,3"
Skærmopløsning
1920 x 1200 pixels
USB-porte
2 x USB-C, 1 x USB-A
Tilslutninger
HDMI, høretelefoner
Netværk
Wi-Fi 7
Mål
29,9 x 20,7 x 1,8 cm
Vægt
933 g
Batteritid
Cirka 9 timer
Touchskærm
Nej
Styresystem
Windows 11 Pro
CPU Mark
21228
2D Mark
953
3D Mark
5255
Memory Mark
2598
Disk Mark
51263
Benchmark (højest er bedst)
6270